Lad månens lys give dig energi og styrke

Jeg har altid været meget fascineret af sten og krystaller og det de symboliserer. Man skal selvfølgelig tro på, at noget så simpelt som en sten, skal kunne give dig noget på et højere plan. Jeg tror at mange, især mænd, syntes at ideen omkring at en sten kan give dig energi, healing eller åbne op for din intuition, er noget værre hokus pokus. Jeg har altid elsket, at mennesker er forskellige, og at vi ikke behøver at være enige omkring alting. Sten og krystaller giver mig noget, og det er vigtigt for mig. Jeg syntes at det er rart, at jeg kan bruge dem forskelligt, og selv vælge hvad jeg vil fokusere på, når jeg starter min dag med en ny sten.

Jeg er født i juni måned, så for mig betyder månestenen rigtig meget, da den er en af de krystaller, som er forbundet til denne måned. Månestenen er forbundet til guddommelige feminine. Månestenen er kendt for at kunne tiltrække sig dine ønsker og dybeste længsler, og få dine drømme frem i lyset. Månestenens virkning er sjovt nok størst, når det er fuldmåne, hvor den her vil give sit største afkast. Så brug dens healende kraft, når månen er stor og fuld. Månestenen er også brugbar for din frugtbarhed, og siges at være med til at gøre kvinder nemmere gravide, grundet dens feminine og guddommelige kraft. Den kaldes en beskyttelsessten, og giver dig ro og lindring fra følelsesmæssig stress.

En månesten findes i forskellige farver, som alle har forskellige egenskaber.

Jeg har købt flere af mine sten hos Noell Crystals, som jeg ved har ægte sten. Der er virkelig mange falske sten i omløb, og det kan være svært at se forskel. Så køb altid dine sten hos nogen du stoler på.

God dag derude. XX

Be the first to comment

Leave a Reply

Your email address will not be published.


*